Vi søger en Senior Software Tester

Bliv en del af Acubiz-familien. Hør Kristian, CTO for Acubiz, fortælle om jobbet.

Om stillingen

Vi er i gang med en forretningstransformation, som kræver et teknologiskifte og dermed et behov for automatisering af software tests. Du vil i rollen som Senior Software Tester være ansvarlig for at implementere og drive automatiseret test software.

Udover at være en erfaren software tester, har du en god forståelse for design, kvalitetssikring, og vil kunne udfordre etablerede arbejdsgange og beslutninger, hvis nødvendigt. Du skal være vant til at arbejde i agile teams og brænde for at skabe værdi gennem kvalitet. Vi videreudvikler konstant vores løsninger ved hjælp af feedback fra kunderne og vil altid levere exceptionel service, som en integreret del af vores kultur.

Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet omfatte at:

  • estimere og planlægge eget testarbejde
  • evaluere testgrundlaget
  • give input til testplaner, statusrapporter og testrapporter
  • udarbejde testdesign, testcases, testdata og testprocedurer/testscripts
  • test eksekvering – manuel og automatisk
  • foretage gentest og regressionstest
  • registrere og håndtere hændelser/fejl
  • følge op på status og rest-estimere og forudsige færdiggørelsen af eget arbejde
  • rapportere status, risici og afvigelser for eget arbejde til Product Owner
  • opsamle metrikker for eget arbejde

Du er den rigtige kandidat hvis du:

  • har minimum 5 års erfaring i rollen som software tester
  • har erfaring med testopgaver (testdesign, testteknikker, review, udarbejdelse af testcases, fejlrapportering, testafvikling…)
  • har erfaring med testmetoder, teknikker og design af testcases
  • har erfaring med testværktøjer (Cucumber, Mochito, …)
  • erfaring med JMeter
  • erfaring med Postman (REST APIs)
  • erfaring med JWT tokens
  • evner at kommunikere på alle niveauer
  • er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk
  • en ISTQB certificering vil være en fordel

Erfaring med scripting i automatiserede testmiljøer med fokus på iOS, android og web applikationer, er ligesom generel forståelse for ERP og bogholderi processer også en fordel for at blive en succes i rollen som Senior Software Tester.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men det er et krav at du er hjemmevant i automatiserede testmiljøer med minimum 5 års erfaring.

Du skal kunne være selvkørende fra start og ydermere have en god situationsfornemmelse og evne til at formidle dine meninger samt input konstruktivt.

Sådan ansøger du

Randstad varetager denne rekrutteringsproces for os og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte: Kasper Kjærgaard, Konsulent, IT Specialist rekruttering. Telefon: +45 6195 9251. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Om os

Vi tilbyder en spændende og ambitiøs arbejdsplads, hvor nytænkning og konstant udvikling er i fokus. Vi giver dig mulighed for at udvikle din faglighed og åbner dørene op for en digitaliseringsverden præget af højt tempo og fleksibilitet.

Siden 1997 har vi udviklet den cloudbaserede afregningsløsning ACUBIZ EMS – Expense Management Service. Fra starten har det været vigtigt for os at have fuld kontrol over udviklingen og distributionen af løsningen. Vi er markedsførende på området med mere end 930 virksomheder som i dag anvender løsningen.

Vi er et team på +40 passionerede medarbejdere, som holder til i moderne kontorer i Birkerød. Vi har ligeledes repræsentation i Sverige og Finland. Blandt vores 1200 kunder er J. Lauritzen, ISS, Louis Poulsen og Pandora.