Velkommen til fire nye kollegaer

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

3

minutters læsetid

I løbet af sensommeren har vi hilst hele fire nye kolleger velkommen i Acubiz-familien. Hans-Jørgen og Joacim tilslutter sig udviklingsafdelingen, Jesper får base i supporten mens salgsafdelingen får glæde af Frederik. Udover at de alle hver især beriger Acubiz med dygtige kompetencer og godt humør, bidrager alle også til at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere. Her kommer en introduktion.

Frederik, Hans-Jørgen, Jesper & Joacim

Fra venstre: Frederik, Hans-Jørgen, Jesper & Joacim

Frederik Guldbech Pedersen

Frederik er den nyeste tilføjelse til vores salgsafdeling. Frederik blev færdig som cand.merc. på Copenhagen Business School i sommer og har de seneste fem år, sideløbende med studiet, arbejdet hos Billy. Hos Billy var Frederiks arbejdsopgaver at supportere og onboarde kunder samt rådgive dem om yderligere værdiskabende løsninger.

Frederik er ansat i rollen som Account Manager. Med Acubiz’ samlede portefølje af løsninger til udgiftshåndtering i værktøjskassen, skal Frederik hjælpe både nye og eksisterende kunder med at realisere deres behov og ønsker. De fem år hos Billy har givet Frederik en stor viden og ballast inden for bogføring og regnskab – en viden vi er sikre på kommer vores kunder til gavn.  

Fun fact(s): Frederik bruger meget tid på sin hvalp, i lænestolen med en kop kaffe og en god Sci-Fi- eller fantasy-roman samt foran TV’et når Chelsea og AGF kæmper for de tre point på fodboldbanen.

Hans-Jørgen Pagh

Vores i forvejen stærke og dygtige udviklingsafdeling er blevet endnu en dygtig udvikler rigere i form af Hans-Jørgen. Hans-Jørgen har arbejdet som Notes/Domino udvikler siden 2000 – både som konsulent og som ansat i en række forskellige virksomheder.

Hans-Jørgen er ansat i rollen som Senior Developer, hvor han skal kode og udvikle på vores forskellige løsninger og services som fx Acubiz Expense, Acubiz Invoice og Acubiz Time.  

Fun fact(s): Motion er en vinder! Især når der står tennis og løb på programmet. Skiferien foretrækkes over solferien og krydres den med en gin & tonic bliver det ikke bedre.

Jesper von Müllen

Jesper har stor erfaring med forskellige former af kundesupport hos ZBC Ringsted og senest NNIT. Hos ZBC Ringsted var Jespers fokus på on-site support af elever på skolen, mens han hos NNIT supporterede kunder med alverdens former for sagshåndtering.

Hos Acubiz skal Jesper hjælpe vores kunder med at løse de udfordringer eller besvare de spørgsmål der opstår i hverdagen ved brugen af vores forskellige løsninger og services. Når kunder ringer til os, er det ofte fordi de sidder i situationer, hvor de har behov for hjælp hurtigt. Her bliver Jesper, sammen med Maja og Christopher i supporten, en rigtig vigtig spiller.

Fun fact(s): Pas på med at udfordre Jesper i basketball – han elsker nemlig at bruge tid på at skyde hoops. Derudover har Jesper en forkærlighed for sko, og skoskabet er derfor godt fyldt op.

Joacim Vetterlain

Joacim kommer fra Jumbo Transport, hvor han de seneste seks år har arbejdet med udviklingen af interne systemer – primært gennem API-udvikling. Udvikling af API’er er et stort fokusområde hos Acubiz, og derfor er vi enormt glade for at have fået Joacim med ombord. Joacims primære arbejdsopgaver bliver at designe, udvikle og dokumentere de nye API’er med de økonomi- og lønsystemer som vores kunder har, og får, i fremtiden.

Fun fact(s): Med et nyerhvervet jagttegn går Joacim på jagt så snart tiden tillader det. Joacim er også en ivrig lystfisker og kan med rette kaldes fan af naturen.


Velkommen alle fire!

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende