Nøglepersoner i koncernen traf beslutningen – valget faldt igen på Acubiz

Junckers Industries ønskede at effektivisere finans på tværs af moder- og datterselskaber. Den nyansatte Group Finance Manager så hurtigt muligheden for at opnå de samme positive effekter af en Expense Management løsning, som han kendte fra sin tidligere arbejdsplads.

Jesper Christiansen blev ansat som Group Finance Manager hos Junckers Industries i efteråret 2017. I samme åndedrag sagde han ”ja” til at skulle effektivisere finansområdet i koncernen på tværs af Danmark og datterselskaberne i Frankrig, Italien, Spanien, UK, Irland, Tyskland og USA.

”Der er selvfølgelig mange måder at gribe sådan en opgave an på”, fortæller Jesper Christiansen, ”men jeg var ikke i tvivl om, at implementeringen af et app- og webbaseret Expense Management system ville være et oplagt sted at starte. Jeg anvendte Acubiz EMS på min tidligere arbejdsplads og kendte allerede business casen    – og ikke mindst udsigten til øget effektivitet. Og så er investeringen ikke voldsom”, siger Jesper Christiansen. Da han blev ansat hos Junkers Industries var udlægshåndteringen baseret på manuelle processer, og finans anvendte en excel-skabelon, der cirkulerede på tværs af landene.

Professionel udvælgelsesproces

Selv om Jesper Christiansen kendte Acubiz i forvejen, valgte han at gå helt professionelt til værks. Han nedsatte en pilotgruppe af nøglepersoner, som ville blive daglige brugere af Expense Management løsningen. ”Jeg udvalgte primært finansfolk og sælgere til pilotgruppen, og indbød tre leverandører til pitchmøder. Jeg lod pilotgruppen træffe den endelige beslutning om, hvilken løsning, vi skulle have. Det er jo dem, der skal have med løsningen at gøre i hverdagen”, fortæller Jesper Christiansen.

Brugeroplevelsen og ”back-end” lige vigtigt

”Det blev Acubiz, der blev udvalgt som Junker Industries EMS leverandør, og pilotgruppens begrundelse var både selve brugeroplevelsen af app’en Acubiz One, og ikke mindst, at ”back-end” og selve flowet bare fungerer”, fortæller Jesper Christiansen. Da beslutningen var truffet, var det bare med at komme i gang. De første udvekslinger af informationer om ERP- og lønsystem blev gjort med Acubiz. Herefter deltog pilotgruppen i selve opsætningen af løsningen, som kun tog én dag med en Acubiz implementeringskonsulent.

Først Danmark og så øvrige markeder

Med god brugervejledning fra Acubiz, samt uddannelsen af ”Acubiz superbrugere” var Junkers Industries klar til at skubbe første udrulningsfase i gang. ”Vi har 400 ansatte i verden, men vi er startet udrulningen i Danmark med de første 50-60 medarbejdere, herunder primært finansfolk og sælgere. Efter sommer fortsætter vi udrulningen i USA, og så kommer de øvrige markeder drypvis.”

Forventninger til effekten

”Jeg ved jo fra mine tidligere erfaringer med Acubiz EMS, at vi vil komme til at opleve mange forskellige fordele ved en automatiseret og digitaliseret Expense Management proces. De timer, der er investeret i projektet samt ikke mindst selve løsningen, bliver hurtigt tjent hjem. Vi vil opleve store tidsbesparelser i finans, som vi kan bruge til andre vigtigere ting. Og så får vi i finans langt større indsigt i forretningen. Vi kan se nogle udgiftsmønstre på tværs af organisationens afdelinger, vi ikke kunne få kendskab til, hvis vi ikke havde alt digitaliseret – det ved jeg af erfaring. Endelig så bliver det naturligvis meget lettere for medarbejdere og ledere i hverdagen at godkende og afregne”, afslutter Jesper Christiansen.

Onboarding af kolleger

Jens Christian Kronbach er Account Manager hos Junckers i Danmark. Han er udvalgt som ”Acubiz superbruger” og skal snart undervise og onboarde to kolleger i systemet. ”Der er ikke tvivl om, at det er super nemt at bruge app’en. Den er simpelthen gennemarbejdet. Selv om mine kolleger måske frygter at skulle bruge en app til udgifter og afregning, så tror jeg bestemt, at ét møde er nok – så er de i gang,” fortæller Jens Christian Kronbach.

Om Junckers Industries A/S

Junckers Industries A/S er Europas førende producent af massive trægulve til sport, bolig og erhverv. Junckers er samtidig den eneste gulvproducent i markedet, der ligeledes producerer træplejeprodukter til regelmæssig vedligeholdelse og renovering af trægulve. Det betyder, at Junckers altid kan levere en samlet løsning uanset opgavetype.

Alle Junckers trægulve og træplejeprodukter produceres i Danmark, og er derfor udviklet på baggrund af solide danske håndværksmæssige traditioner. Junckers er repræsenteret i mere end 30 lande og produkterne sælges i mere end 45 lande over hele verden.

“Jeg udvalgte primært finansfolk og sælgere til pilotgruppen, og indbød tre leverandører til pitchmøder. Jeg lod pilotgruppen træffe den endelige beslutning om, hvilken løsning, vi skulle have. Det er jo dem, der skal have med løsningen at gøre i hverdagen!”

Jesper Christiansen
Group Finance Manager
Junckers Industries A/S

“Der er ikke tvivl om, at det er super nemt at bruge app’en. Den er simpelthen gennemarbejdet. Selv om mine kolleger måske frygter at skulle bruge en app til udgifter og afregning, så tror jeg bestemt, at ét møde er nok – så er de i gang.”

Jens Christian Kronbach
Account Manager
Junckers Industries A/S