Tilskudspuljer gør digitalisering tilgængelig for alle SMV’er

Skrevet af

4

minutters læsetid

Digitaliseringsprojekter kræver en vis grad af kapital, hvilket til tider kan afholde små og mellemstore virksomheder (SMV’er) fra at investere. Det er en skam, for virksomhederne har et stort potentiale for gevinster ved digitalisering. Der er dog gode nyheder. I 2022 er der også hjælp at hente hos SMV:Digital, der åbner for nye tilskudspuljer. Tilskudspuljer, der gør digitalisering tilgængelig for alle små og mellemstore virksomheder.

I Acubiz bifalder vi tilskudspuljerne fra SMV:Digital. Vi arbejder netop med at digitalisere og automatisere virksomheders forretningsgange. I vores tilfælde alle former for medarbejderinitierede udgifter. Vi ved, at der er effektiviseringer at hente ved at implementere digitale løsninger. Derfor opfordrer vi alle SMV’er til at undersøge, hvorvidt tilskudspuljerne kan hjælpe og fremme et digitalt projekt hos jer.

Et digitalt foregangsland

I Danmark er vi langt fremme med digitalisering. Senest viste Europa-kommissionens årlige Digital Economy and Society Index (DESI) rapport, at Danmark ligger nummer et i digitalisering i EU. Når det kommer til danske virksomheders integration af digitale teknologier, har 88 % af danske SMV’er og 97 % af store virksomheder som minimum en grundlæggende grad af digitalisering.

På trods af den, i forvejen, høje grad af digitalisering i danske virksomheder, har regeringen og aftalepartierne bag finansloven alligevel afsat mange millioner i tilskudspuljer i perioden 2018-2023. Tilskudspuljer der er med til at fremme digitalisering og e-handel i danske SMV’er og den vej igennem øge væksten og fremme konkurrenceevnen.

SMV:Digital støtter den digitale omstilling

Formålet med SMV:Digital er at hjælpe SMV’er med deres digitale omstilling og digitale projekter. Virksomheder kan søge om tilskud til kompetenceudvikling, investering i ny teknologi og til rådgivning om digital omstilling og automatisering. I praksis kan virksomheder søge vouchers på 25.000, 100.000 eller 250.000 kr.

I de foregående år har tilskudspuljerne været en stor succes. De mange millioner har medvirket til at sætte tusindvis af digitale projekter, der fremmer investeringer i teknologi og styrker produktiviteten og omsætningen, i gang.

Sådan ser tilskudspuljerne ud

Er din virksomhed klar til at investere i digitale løsninger, automatisering eller e-handelsløsninger, der kan styrke den digitale omstilling? Eller har I brug for rådgivning dertil? Så anbefaler vi, at I kigger mod tilskudspuljerne. Læs herunder hvornår det er muligt at ansøge og hvad de forskellige tilskudspuljer indebærer:

  • Mandag den 31. januar: Tilskudspulje til 25.000 kr. til privat rådgivning åbner.
    Fra 31. januar kl. 9.00 kan du søge om et tilskud på 25.000 kr. til indkøb af rådgivning, der enten hjælper din virksomhed med at implementere nye digitale løsninger eller styrke jeres online salg.

 

  • Mandag den 7. marts: Tilskudspulje til rådgivning om digital bogføring på op til 25.000 kr. åbner.
    Fra 7. marts kl. 9.00 kan du ansøge om tilskud på op til 25.000 kr. til privat rådgivning, som kan hjælpe din virksomhed med at implementere digital bogføring. Noget som bliver endnu mere relevant med det nye lovforslag til ændring af bogføringsloven. Læs mere om det her.

 

  • Mandag den 4. april: Tilskudspulje til investering i ny teknologi samt tilhørende rådgivning på op til 250.000 kr. åbner:
    Fra d. 4. april kl. 9.00 kan din virksomhed søge om et tilskud på op til 250.000 kr. til investering i teknologi og IT (op til 200.000 kr.) og tilhørende rådgivning (50.000kr.). I skal opstille en business case for investeringen i ny hardware eller software. Hvis I vælger at ville investere i en abonnementsbaseret løsning, som eksempelvis Acubiz, kan udgiften støttes i op til to år.

 

  • Tirsdag den 17. maj: Tilskudspulje til rådgivning på 100.000 kr. åbner:
    Fra d. 17. maj kl. 9.00 kan du søge om et tilskud på 100.000 kr. til indkøb af rådgivning, der enten hjælper din virksomhed med at implementere nye digitale løsninger eller styrke jeres online salg.

 

Læs mere om tilskudspuljerne og ansøgningskriterierne på https://smvdigital.dk/. Her finder du også øvrig information om de tilskudspuljer, som forventes åbnet i løbet af efteråret 2022.

Vigtig information og Pro Tips

Hvem kan søge om tilskudspuljerne i SMV:Digital:

  • Krav om dansk CVR-nummer
  • Omsætning på maksimalt 50 mio. euro eller en balance på maksimum 43 mio. euro
  • Virksomheden må ikke have modtaget statsstøtte, der overstiger 200.000 euro i indeværende og to foregående regnskabsår
  • Der stilles krav om egen medfinansiering i samme omfang som tilskudsmidlerne tildeles (50% medfinansiering). Medfinansieringen kan enten være i form af kontant betaling eller afholdte timer.
  • Der er forskellige krav til medarbejderantallet afhængig af beløbsstørrelse:
    • Virksomheder der søger tilskud på og op til 25.000 kr. må have mellem 2-49 ansatte.
    • Virksomheder der søger tilskud på mellem 50.000 kr. og op til 100.000 kr., må have mellem 2-249 ansatte.
    • Er beløbet på 100.000 kr. eller på op til 250.000 kr., må virksomheden have mellem 3-349 ansatte og skal have en omsætning på minimum 2 mio. kr. i senest aflagte årsregnskab.

Pro tips                               

Det gælder om at være hurtig! Tilskudspuljerne tildeles nemlig efter først-til-mølle princippet. Det betyder, at ansøgninger behandles i den rækkefølge, de er modtaget efter ansøgningsstart. Puljerne udmøntes indtil rundens samlede bevilling er uddelt.

Der er rift om midlerne, som tidligere er blevet uddelt på få timer. Sørg derfor for at have alt klar på forhånd inden ansøgningsstart. Så det eneste du skal gøre, er at sidde klar og sende ansøgningen afsted med det samme. Det øger dine chancer.  

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Det er super, at I har styr på processerne!

Hvis I på et tidspunkt skal kigge jeres processer efter i sømmene, så har vi lavet et lille opslagsværk, som I eventuelt kan kigge i.

Hvis du udfylder formularen nedenfor, så sender vi et eksemplar til dig.

Den ultimative guide til: Expense Management
For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Få en gratis demonstration

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Godt at høre, at I har mestret Expense Management!

Lorem ipsum…

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Få en gratis demonstration

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Gratis og uforpligtende

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.