The New Normal – Forretningsrejser

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

I dette blogindlæg fortsætter jeg med at kigge ind i ”The New Normal” og denne gang koncentrerer jeg mig om forretningsrejser. En aktivitet, som i sagens natur er blevet markant påvirket af COVID-19 pandemien og de medfølgende restriktioner verden over. Tilbage i foråret, da det initiale chok ovenpå nedlukningen af verdenssamfundet havde lagt sig, var mange virksomheder og deres medarbejdere hurtige til at omstille sig, og vi så at face-to-face aktivitet og fysiske events flyttede over på onlinebaserede platforme.

Spørgsmålet er hvordan forretningsrejserne ser ud, når pandemien slipper sit tag i verden? Hvordan vender forretningsrejserne retur, hvis de da overhovedet gør det? Det er der ingen som kan give endegyldige svar på lige nu, men jeg giver mine perspektiver – støttet af lidt research på området.

En stor økonomi er ramt

Samlet set er hele rejseindustrien, dvs. både den private del (ferie og fornøjelse) og den forretningsmæssige del, ramt voldsomt hårdt af corona-pandemien. Her kan man for alvor tale om krise. I sin helhed er det en kæmpe økonomi og isoleret set er forretningsrejser også en stor økonomi. Denne økonomi har en størrelse på mere end 1.4 billioner US dollar om året og hvor flyselskaber, hoteller, konferenceudbydere osv. er meget hårdt ramt, er en lang række andre leverandører også påvirket. Det er også et faktum, at profitabiliteten hos forretningsrejsende typisk er bedre end hos private rejsende.

En McKinsey undersøgelse viser, at forretningsrejser, historisk set, er længere tid om at komme tilbage efter krisesituationer end det gør sig gældende for private rejser. Dette så man bl.a. i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009, hvor privat international rejseaktivitet var fuldt tilbage i løbet af to år. For erhvervsrelateret international rejseaktivitet tog det derimod 4 år at komme tilbage til niveauet før krisen.

Jeg tror fuldt og fast på, at internationale forretningsrejser nok skal komme retur igen. Ja, teknologi til virtuelle mødeformater vil tage sin del af kagen, vi vil formentlig også opleve en periode med højere priser og et andet udbudsbillede på f.eks. flybilletter ligesom rutenettene givetvis vil operere knap så fintmasket i en periode. Det vil alt sammen påvirke genrejsningen af de internationale forretningsrejser. Vi skal dog huske på, at face-to-face kontakten og relations-dannelsen herigennem kan noget specielt, og det tror jeg ikke at man skal undervurdere.

Genrejsning i faser

I øjeblikket dikterer myndighederne og derefter virksomhedernes tilpassede regler hvordan forretningsrejser kan gennemføres. Vi ved alle, at restriktioner og rejsevejledninger ændres løbende i takt med pandemiens udvikling og forudsat at smittespredningen holdes under kontrol, skal vi nok komme til et punkt hvor den internationale rejseinfrastruktur kan benyttes igen. Det betyder, at forretningsrejsende får deres mobilitet retur.

Når det sker peger undersøgelser på, at genrejsningen af forretningsrejserne vil ske i faser. Rejsens længde, rejsens årsag og de enkelte virksomheders branche vil være faktorer, som determinerer hvorvidt genrejsningen sker før eller senere. Korte rejser og indenrigsrejser kommer først tilbage. Face-to-face salgs- eller klientmøder kommer hurtigere tilbage end konferencer, messer og udstillinger. Forretningsrejser hos produktionsvirksomheder samt i bygge- og anlægsindustrien vil også komme tilbage før f.eks. de gør det i sundheds- og uddannelsessektoren.

Grafik: Sen og tidlig genrejsning

Os der leverer teknologi, som bl.a. anvendes af forretningsrejsende og de virksomheder som de repræsenterer, har naturligvis også mærket konsekvenserne af COVID-19. Jeg tror dog fuldt ud på, at ovenstående indfasning af genrejsningen vil holde stik – vi kan nemlig allerede begynde at aflæse det i vores tal. I vores løsning, som er designet til at håndtere medarbejderinitierede udgifter, er vi tilbage på 70 % volumen, når vi sammenligner kundernes aktuelle forbrugsmønster med forbrugsmønsteret før coronaen ramte. Dette drives primært af indenrigs rejseaktivitet samt håndtering af udgifter som ikke er rejserelaterede.

Den nye virkelighed for forretningsrejser

I takt med at pandemien forhåbentlig slipper grebet og den professionelle rejseaktivitet tager til igen tror jeg til gengæld på, at virksomhedernes tilgang til forretningsrejser vil blive markant anderledes. Virksomhedernes regler og policies omkring forretningsrejser vil ændre sig. Selvom nogle virksomheder allerede før coronaen har arbejdet med specielle sikkerhedsprotokoller, så vil vi se endnu mere af dette fremadrettet – også for de mindre og mellemstore virksomheder. Man kommer simpelthen til at have langt større fokus på at vurdere de aktuelle sikkerhedsmæssige forhold på destinationerne. Og det er ikke kun når det gælder risici omkring politisk situation, potentielle terrorhandlinger eller naturkatastrofer på en given destination – nej, det handler også om de sundhedsmæssige risici på destinationen.

Jeg tror også på, at værktøjer der giver overblik og kontrol over dette bliver mere aktuelle og relevante. Det gør de for alle typer og størrelser af virksomheder, ikke kun de helt store selskaber, som traditionelt har haft mange ansatte i bevægelse rundt omkring i verden. Det er derfor vi har indgået et samarbejde med Safeture, som leverer en platform til at håndtere medarbejdersikkerhed, risikostyring og krisehåndtering – specielt relateret til forretningsrejser. Fremadrettet vil virksomhederne bruge mere tid på at indsamle og overvåge myndighedernes rejsevejledninger, sikkerhedsanvisninger og andre informationer om de destinationer hvortil medarbejderne skal sendes. Det er et vigtigt stykke arbejde, men det er samtidigt et stykke tidskrævende administrativt arbejde. Derfor er der brug for værktøjer som både sikrer kvaliteten og effektiviserer processen.

Hvornår kan vi se enden på pandemien?

Well, dette spørgsmål kan der naturligvis heller ikke gives et endegyldigt svar på. Men her vil jeg også henvise til McKinsey, som, i en anden artikel, giver et par gode perspektiver på spørgsmålet. I artiklen tales der om to slutscenarier. Det første er den epidemiologiske slutning, hvor flokimmunitet i befolkningen er opnået, så voldsom spredning ikke længere ses. Dermed vil det heller ikke længere være nødvendigt med restriktioner, som rammer det sociale og økonomiske liv. Det andet scenarie er en overgang til en form for normaltilstand. Dvs. et punkt, hvor næsten alt socialt og økonomisk liv er genoptaget uden at den fulde flokimmunitet endnu er opnået. Denne tilstand opnås gennem implementering af forskellige adfærds- og sundhedsmæssige værktøjer og mekanismer, som naturligvis vil gøre verden til et anderledes sted, men samtidig vil tillade at også de hårdest ramte brancher, som f.eks. rejse- og restaurationsbranchen, vil komme tilbage og operere på højere kapacitet igen. Dette er hvad vi kan betegne som ”New Normal”.

Det kommer til at tage tid at nå til ”New Normal” og hvornår vi kan forvente at det sker, vil jeg lade dig læse videre om hos McKinsey. En ting er dog sikkert; for alle virksomhedsledere er det blevet vigtigere end nogensinde før at søge kvalificeret information om omverdenens udvikling for at kunne navigere og tilpasse sig betingelserne for at drive forretning.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Gratis og uforpligtende