Team Qhubeka ASSOS kæmper for sportslige triumfer og for at ændre liv

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

2

minutters læsetid

Team Qhubeka ASSOS har taget en vigtig administrativ beslutning. De har valgt at effektivisere deres udgiftshåndtering med Acubiz. Det har længe været en prioritet for Team Qhubeka Assos at minimere de administrative byrder forbundet med de udgifter, som helt naturligt opstår i kølvandet på de mange kørte kilometer til cykelløb verden over.

Team Qhubeka ASSOS var det første afrikanske cykelhold nogensinde til at opnå en UCI WorldTour-licens. Med licensen er de kvalificerede til at cykle de største og mest prestigefyldte cykelløb rundt om i verden. Qhubeka og ASSOS meldte sin ankomst før sæsonen, og derfor cykler holdet under et nyt navn og med nye farver i de kommende år.

Digital udgiftshåndtering der giver mere tid til cykling

Som i enhver anden organisation, opstår der også udgifter på et cykelhold, når de forskellige medarbejdere udfører deres arbejde. Det kan være sportsdirektørens repræsentationsudgifter ifm. sponsormøder, mekanikeren der køber en manglende reservedel hos en lokal cykelforretning, træneren med kørselsudgifter til videreuddannelse eller cykelrytteren der, på vejen til et velgørenhedsarrangement, køber en kop kaffe.

Udgifter er der nok af. Derfor undersøgte holdets administration muligheden for at nedbringe den anvendte tid på registrering, godkendelse, kontrol og bogføring af udgifterne. Sparet tid på ét område, medfører mere tid til andre områder. Tid der kan bruges på at optimere processer, hvilket er helt afgørende i et så konkurrencepræget miljø, som elitecykling er, hvor det i høj grad gælder om at give holdet de bedste betingelser for sejre.

I cykling tales der ofte om at finde hundrededele af sekunder på cyklens aerodynamik eller i rytternes kost. Det kan Acubiz ikke hjælpe med. Til gengæld kan vores digitale og automatiserede service til udgiftshåndtering frigive tid og gøre hverdagen en anelse nemmere for alle medarbejdere.

Det handler om mere end sejre

Team Qhubeka ASSOS cykler for et højere formål end sejre. Med Qhubeka i ryggen, cykler de for at hjælpe folk på det afrikanske kontinent med at bevæge sig fremad med cykler. Qhubeka er en velgørenhedsorganisation, som hjælper med at stille cykler til rådighed for børn og voksne i Afrika, hvormed de får nemmere adgang til skoler, hospitaler, arbejde mv. I forhold til fattigdom, kan cykler hjælpe med at ændre liv ved at tackle socialøkonomiske udfordringer på det mest basale niveau – hjælpe folk med at komme derhen, hvor de skal.

Holdet har dansk islæt i form af Lasse Norman Hansen, Andreas Stokbro og Emil Vinjebo, mens den tidligere professionelle cykelrytter, Lars Michaelsen, er Sportsdirektør. Hos Acubiz har vi allerede taget godt imod Team Qhubeka ASSOS ved det sydfranske etapeløb Tour Des Alpes Maritimes som blev kørt i februar måned. Her var administrerende direktør, Lars de Nully, med i teambilen sammen med Team Manager, Lars Michaelsen, da 2. etape blev kørt i Fayence. Vi glæder os til at følge holdet i denne sæson og hepper med på sidelinjen.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende