Studiejob: proaktiv studentermedhjælper til Marketing & Communications

Har du lyst til at bidrage med at øge kendskabsgraden af softwareproduktet Acubiz EMS og Acubiz’ positionering på et internationalt marked?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Acubiz A/S er en vækstvirksomhed, der gennem 20 år, har specialiseret sig i udvikling af Expense Management med produktet Acubiz EMS. Organisationen er gearet til fortsat vækst og ekspanderer kraftigt inden for vores forretningsområde. Acubiz har en klar ambition om at være den foretrukne leverandør inden for Expense Management.

Om stillingen

Som studentermedhjælper hos Acubiz assisterer du på planlægning og eksekvering af en bred vifte af opgaver inden for marketing og kommunikation. Du får en unik mulighed for at udvikle praktiske kompetencer i en moderne og professionel marketing- og kommunikationsafdeling. Du kommer til at arbejde med både interne opgaver og kundevendte marketingindsatser til en attraktiv målgruppe af både nordiske og internationale kunder.

Vi forventer, at arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge, men det kan variere fra uge til uge.

Dine primære arbejdsopgaver centrerer sig om følgende:

  • Assistere ved udarbejdelse af og opfølgning på kundekommunikation
  • Deltagelse i udarbejdelse af brugermanualer i samarbejde med relevante teams
  • Assistere ved planlægning og eksekvering ifm. releasearrangementer
  • Assistere ifm. forberedelse til messer og konferencer
  • Udarbejdelse af intern kommunikation fx ugebreve
  • Opfølgning og evaluering af online chat
  • Assistere i diverse grafiske produktioner
  • Oversættelse af tekster til engelsk
  • Ad hoc opgaver

Dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du er godt i gang med en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation, og at du som person:

  • Har interesse i alle facetter af marketingsdiscipliner
  • Er stærk i skriftlig kommunikation
  • Er kommercielt funderet og tænkende
  • Har et højt engelsk niveau i både skrift og tale

Dine personlige egenskaber:

  • Udadvendt med et højt energiniveau
  • Detaljeorienteret og ekstremt kvalitetsorienteret i dit arbejde
  • Struktureret og proaktiv tilgang til opgaver uanset karakter
  • Initiativrig og nysgerrig
  • Udpræget teamplayer, der bidrager til at løfte opgaverne

Om Acubiz A/S

Acubiz leverer virksomhedsløsninger til digital rejseafregning og er en af Danmarks største på området. Vi er et team på 36 ildsjæle, som holder til i moderne kontorer i Birkerød. Blandt vores godt 750 kunder er J. Lauritzen, Saxo Bank, Louis Poulsen, ISS, DanPilot, Kammeradvokaten, Slagelse Kommune og Pandora.

Din Ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Din ansøgning samt CV skal du sende til helle@human-power.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Jensen på 5152 6372. Vi indkalder løbende til samtale.