Sådan sikrer du at alle bilag godkendes i ferien

Sommerferien er lige på trapperne og mange ledere og godkendere stiller sig selv spørgsmålet ”hvordan godkender jeg mine medarbejderes bilag, mens jeg er på ferie?”. På samme måde spørger medarbejdere, ”hvordan får jeg refunderet mine udlæg og erhversrelaterede kørsel mens min chef er på ferie?”. Udfordringen er reel, men løsningen er heldigvis simpel og hurtig at løse: Slå out of office-funktionen til i Acubiz One.

Sådan gør du:

  1. Gå til indstillinger ved at trykke på tandhjulet i menuen
  2. Tryk på ”out of office” under fanen “generelt”
  3. Aktivér funktionen
  4. Vælg ny godkender og datoer
  5. Tryk “gem”

Det er muligt at vælge en anden godkender ud fra en liste over de godkendere, der er sat op i virksomhedens løsning. Den valgte godkender vil herefter blive ansvarlig for at godkende medarbejderens bilag i den valgte periode.

For medarbejderne er det frustrerende at vente i flere uger på at få udlæg, kørsel m.v. godkendt, fordi den pågældendes leder er på ferie. Det kan for nogle medarbejdere dreje sig om store beløb. For økonomifunktionen kan det skabe uoverensstemmelser i budgetter og økonomistyring, hvis bilag for den ene måned først behandles måneden efter.

Gør derfor alle glade ved at bruge out of office-funktionen i Acubiz One.