Produktnyt – November 2021

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

2

minutters læsetid

Produktnyt kan i denne måned fejre 1 års fødselsdag. Formålet har fra begyndelsen været at opdatere om igangværende projekter og igangsættelse af nye projekter én gang om måneden. Selvom jeg står som afsender på produktnyt, kommer det hele i stand gennem en koordineret indsats blandt mine dygtige kollegaer – både i afdelingen ”Product Management” og den resterende del af organisationen.

I ”Product Management” arbejder vi hver dag på at skabe udviklingstiltag, der skaber værdi i brugernes hverdag – for medarbejdere, godkendere og finansmedarbejdere. En vision som vi forsøgte at illustrere og virkeliggøre under Acubiz Summit 2021. Her fortalte min kollega Frederik og jeg om Acubiz’ finansmotor, hvordan vi arbejder med at skabe Acubiz’ fremtidige finansinterface hvorefter min kollega, Kim Pawrup, fortalte om 2021’s nyheder i vores mobilapplikation. 

Denne måneds Produktnyt bliver et indblik i, hvad vi talte om til Acubiz Summit 2021.

Acubiz Summit 2021

Under præsentationen ”Et indblik i finansmotoren” gik vi i dybden med mange af 2021’s væsentligste nye features. Mange af dem blev gennemgået ”live” i vores webapplikation. Vi drøftede blandt andet landespecifikke diæt- og kørselsregler i Sverige, Norge, Finland, Slovenien og Danmark. Derudover gik vi yderligere i dybden med vores feature ”puljebiler” samt de nye godkendelsesworkflow i vores løsning, Acubiz Invoice.

Under præsentationen ”Fremtidens Finansinterface” gennemgik vi status på vores nye finansinterface. Et område som vi har arbejdet intenst på i lang tid, og som vi derfor er langt med. Vi viste det nye design, tog brugerne med bag vores tanker og forklarede hvordan vi har tænkt sikkerhed, performance, brugervenlighed og kundens evne til at tilpasse brugergrænsefladen ind i vores design.

Kim Pawrup præsenterede nyheder i vores mobilapplikation, Acubiz One. Her var der også tale om nyheder fra 2021. Kim demonstrerede bl.a. hvordan Puljebiler og Company Policy Manager fungerer – både sammen og hver for sig. Han gav også indblik i hvad Acubiz tænker om det fremtidige design af Acubiz One, således at vores web- og mobilapplikation i højere grad end i dag kommer til at have et fælles udtryk.

Fremtidig kommunikation af kunderelevante informationer

Helt generelt forsøger vi at sende information ud, når vi lancerer nye features, ligesom vi, i vores Helpcenter, altid forklarer produktnyt i de enkelte versioner. Vi har endvidere altid set Acubiz Summit som en rigtig god mulighed for at kommunikere til en bred kunde- og brugergruppe. Muligheden for at gå, især nye, features igennem ”live” og online ser vi som en stor styrke. Derfor vil vi fremover oftere gøre brug af online præsentationer, når vi lancerer nyheder.

Udover at vi har mulighed for at tale til mange brugere på én gang, så giver online præsentationer også mulighed for at vores kunder kan stille spørgsmål samt give os feedback, ris og ros. Noget som vi alt sammen tager imod med åbne arme, da det giver os muligheden for at forbedre os og levere endnu bedre løsninger og services. 

Tak fordi du læste med.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende