Produktnyt – Maj 2021

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

2

minutters læsetid

Så er det muligt for vores kunder at få del i alle herlighederne i version 7.25 af Acubiz. Vi gennemgår de væsentligste nye features og kan samtidig også præsentere Nykredits nye white label-løsning.

Features i version 7.25

Vi lancerede version 7.25 af Acubiz i slutningen af maj, og den nye version indeholder en række nye features, som både kommer alle potentielle og eksisterende kunder til gode. Her har du et overblik over de væsentligste:

  • Elektroniske fakturaer i OIOUBL-format i Acubiz Invoice
    Alle leverandørers OIOUBL-fakturaer kan nu indlæses, konteres og godkendes i Acubiz Invoice. Acubiz Invoice fungerer således, at fakturaer sendes fra leverandøren i OIOUBL-format til kundens EAN-nummer gennem NemHandel og direkte til Acubiz. Acubiz modtager fakturaerne, afløfter fakturaoplysningerne og gør fakturaen klar til kontrol og godkendelse.
  • Nye redigeringsmuligheder for fakturaer i Acubiz One
    Medarbejdere har tidligere kun haft mulighed for at afvise eller godkende en faktura i Acubiz One. Nu har de mulighed for at redigere væsentlige informationer i app’en. Det drejer sig om omkostningstyper, dimensioner eller tilknytning af kommentarer.
  • Nye godkendelsesflow i Acubiz Invoice
    Det er muligt at opsætte Acubiz Invoice således, at fakturaen skal godkendes af flere forskellige godkendere. Eksempelvis kan der opsættes et godkendelsesflow, hvor hver godkender på sit ”trin” skal acceptere fakturaen med sin egen beløbsgrænse, hvorefter flowet fortsættes opad indtil godkenderen med tilstrækkelig prokura slutgodkender fakturaen.
  • Afløftning af momsbeløb på kvitteringer
    Vi har udbygget vores OCR-motor, hvilket gør den i stand til også aflæse momsbeløb fra kvitteringer.
  • Forbedringer til Acubiz Mileage
    Hvis en bruger ændrer den registrerede eller indtastede rute i Acubiz Mileage, vil brugeren blive gjort opmærksom på, at han/hun skal indtaste en forklaring på hvorfor. Det kan f.eks. være et vejarbejde, der har medført en væsentlig ændring af ruten. Når brugere indtaster en start- og slutadresse i Acubiz Mileage, vil Acubiz One automatisk vælge den hurtigste rute, mens alternative ruter foreslås. De alternative ruter er nu blevet gjort mere synlige for brugeren.
  • Ny sikkerhedsprocedure ved ændring af password
    Brugere der anvender Acubiz på flere forskellige devices og ændrer kodeordet på det ene, bliver logget af de andre devices og bedt om at indtaste det nye kodeord næste gang der logges på.

White label – Nykredit Expense Manager

Udover at sende en ny version af Acubiz på gaden, har vi også udviklet en ny version af Nykredit Expense Manager. Her er der tale om en white label-løsning, hvor alt den gode Acubiz-funktionalitet er pakket ind og brandet i Nykredits farver.

Nykredit Expense Manager hjælper Nykredits erhvervskunder med at håndtere og dokumentere indkøb på firmakort, kontantudlæg og firmarelateret kørsel. Løsningen integrerer både med firmakort og økonomisystem og sikrer derfor fuld digital dokumentation på alle udgiftstransaktioner.

Vi glæder os til, at Nykredits erhvervskunder får glæde og gavn af Nykredit Expense Manager, som uden tvivl vil sænke behandlingstiden på den enkelte udgift, sikrer præcis dokumentation, fuld indsigt og overblik samt løbende bogføring. Altså fordele, der både kommer medarbejder, godkender og finansafdeling til gode.

Tak fordi du læste med.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende