Mere end 100.000 brugere – en klar succesparameter for Acubiz EMS

100.000 brugere af Acubiz EMSAcubiz har i løbet af 2016 oplevet en positiv kundetilgang – og ikke mindst har antallet af brugere været markant stigende. Ved årets start lød tallet på 65.200 brugere – og nu ved udgangen af september har Acubiz 101.267 brugere!

”En klar succesparameter for at vi leverer en service, som er til gavn for medarbejderne hos vores kunder”, lyder det fra Lars de Nully, CEO i Acubiz. ”Antallet af brugere og den vækst vi oplever, ser vi som en klar indikation på, at vi lever op til vores ’product promise’ om effektivisering af afregningsprocesserne”.

Muligheden for at lave en komplet afregning af bilag via apps er en vigtig parameter for succesen med Acubiz Expense Management. Og især Fast Track, hvor brugerne sender deres singlebilag direkte til godkendelse har, siden lancering i efteråret 2015, betydet stor tilgang af brugere. At brugerne kun skal have fat i et bilag én gang, er afgørende for succesen med Fast Track.

Den positive kundetilgang kan også tilskrives Acubiz’ fokus på at dokumentere et højt sikkerhedsniveau, som lever op til internationale standarder. Acubiz er certificeret til en ISAE 3402 erklæring og sikrer kontraktuelt sine kunder via en databehandleraftale. Organisatorisk drives Acubiz med 30 dedikerede medarbejdere. Og kombineret med et solidt økonomisk fundament formår Acubiz i enhver henseende at tilbyde den bedste service og imødekomme kundernes behov.

I højere og højere grad oplever Acubiz en tendens, som peger i retningen af, at virksomheder har et klart fokus på optimering og automatisering af de administrative processer omkring afregningshåndtering – også når det gælder at strømline processer for finans og ledelse. Med fokus på kundernes behov, krav til sikkerhed og den teknologiske udvikling, forventes væksten for Acubiz at fortsætte.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed og medarbejdere kan opnå store fordele med Acubiz Expense Management? Og måske høre mere om vores nye Approver App til godkendelse af singlebilag?

Læs mere på acubiz.dk. Du kan også kontakte CEO Lars de Nully på mobil 30 38 39 50 eller CSO Kim Pawrup på mobil 28 11 13 36.