Endnu et sponsorat til Rudersdals Natteravne

Acubiz gavecheck Natteravnene

Acubiz har valgt at sponsorere Rudersdals Natteravne som tak for deres frivillige indsats i kommunen. Det er andet år i træk, at Acubiz støtter Natteravnene i Rudersdal.

I 2016 vandt Acubiz Rudersdals Erhvervspris. Med prisen fulgte en præmie med på 10.000 kr., som Acubiz valgt at fordoble og heraf støtte to lokale organisationer – Skjold Gymnastikforening og Rudersdals Natteravne. Lars de Nully, CEO hos Acubiz har længe glædet sig til at kunne glæde Rudersdals Natteravne endnu engang.

”Natteravnenes indsats har en positiv indvirkning på nattelivet i Rudersdal. At skabe tryghed for vores unge mennesker, når de er ude i weekenderne, er en indsats, vi ikke må tage forgivet. De skaber et mere sikkert miljø og nedtoner de ubehagelige situationer, der af og til kan opstå ude i nattelivet. De udgør et stykke uvurderligt arbejde både for de unge og for os forældre – og derfor skal de igen i år have et sponsorat på 10.000 kr. fra Acubiz”, fortæller Lars de Nully om sponsoratet til Rudersdals Natteravne.

Glæden var stor hos formand Anne Mejding, som sammen med sine kollegaer tog imod gavechecken på de 10.000 kr.

Læs mere her, hvis du vil vide mere om Natteravnene i Rudersdal

Foto 1: CEO Lars de Nully overrækker gavechecken på 10.000 kr. til Formand, Anne Mejding, bestyrelsesmedlem, Lene Norsbo og Finn Mejding.
Foto 2: Overrækkelsesreception hos Acubiz i Birkerød.