Customer Relations styrkes med to nye profiler

Hos Acubiz kan vi glædes over hele to nye ansættelser i juni. Det er lykkes os at besætte stillingen som EDI Consultant efter længere tids søgen efter rette profil. Det er derfor en lettelse og stor glæde, at vi byder velkommen til Jonas von Halling Berg. Med en positiv vækst gennem længere tid har vi valgt at finde flere ressourcer til vores supportteam, hvorfor Frederik Fender nu er en ny profil til Acubiz’ kundesupport.

En kort præsentation af Acubiz’ to nye profiler:

Jonas von Halling Berg har pr. 1 juni besat stillingen som konsulent med ansvar for Electronic Data Integration (EDI).  Jonas primære opgave hos Acubiz er at skabe funktionelle integrationer til finansielle IT-systemer. Jonas har bred erfaring med IT og EDI både som selvstændig og tidligere fra 9 år som produktspecialist og EDI konsulent i SEB Kort. Hans uddannelsesmæssige baggrund inkluderer HA-s, Cand. Merc. og en læreruddannelse fra Frederiksberg Seminarium.

Frederik Fender er pr. 1. juni ansat som Supporter hos Acubiz i vores Customer Relations team. Frederik skal styrke kundesupporten hos Acubiz grundet den øgede kundetilvækst, således at kvalitet og vækst fortsat går hånd i hånd. Frederik er uddannet IT-supporter fra april 2016, og har de seneste to år været ansat i billeasing branchen, hvor han har været beskæftiget med administration og salg.

Stort velkommen!