Vi kan med glæde meddele, at Revisionshuset Tal & Tanker og Acubiz har indgået et partnerskab. Aftalen indebærer, at Tal & Tanker tager Acubiz med sig i den samlede værktøjskasse, når dialogen med kunderne falder på automatisering af finansprocesser i kreditorbogholderiet.
Tal & Tanker sørger for at kunderne har styr på revision, regnskab og skat. Det sker gennem kompetent rådgivning der sikrer, at kunderne har tillid til, at Tal & Tanker har styr på tallene. På den måde får kunderne overskud til de tanker, som kan være med til at forløse deres potentiale. Sådan lyder Tal & Tankers filosofi. For at forløse potentialet, er Tal & Tanker fortaler for at anvende digitale værktøjer der hjælper med at digitalisere og automatisere manuelle processer.
Glæde at spore hos begge parter
I Acubiz ved vi, at udgiftsprocessen kan strømlines og effektiviseres. Det gør vi nemlig dagligt for mere end 190.000 brugere i over 1.000 virksomheder verden over. Tal & Tanker deler heldigvis den holdning, og de oplever en stigende efterspørgsel fra deres kunder ift. netop den proces:
– Acubiz rummer et bredt spektrum af funktionalitet som kan komme vores kunder til gode med reduktion af de administrative byrder når udgifter skal dokumenteres, konteres, godkendes og afslutningsvis bogføres. Det er også tydeligt, at de ved noget om bogføring og regnskab hos Acubiz. Det ser vi ikke hos alle softwareudbydere. Acubiz er en ideel partner til at håndtere hele processen med udgiftshåndtering fra ende til anden, og derfor er vi glade for vores nye samarbejde. Samtidig er Acubiz yderst brugervenlig, så vi glæder os til at brede servicen ud til både eksisterende og fremtidige kunder, forklarer Rune Westensee fra Tal & Tanker.
Hos Acubiz er der ligeledes glæde at spore over det nye partnerskab:
– Vi har i Tal & Tanker fundet en partner som klart og tydeligt ser værdien i vores digitaliserede og automatiserede services til udgiftshåndtering. De har en stor viden inden for mange områder, men særligt deres ekspertviden inden for bogføring, digitalisering og regnskab gør dem enormt kvalificerede til at tale rundt om hele udgiftsprocessen. Det gør uden tvivl Tal & Tanker til en attraktiv partner for os, og vi glæder os meget til vores fremtidige samarbejde, fortæller Anders Friis, CCO hos Acubiz.