Tilbage i 2019 skrev vi et par artikler om EU domstolens afgørelse vedrørende tidsregistrering. En EU-dom der kræver at arbejdsgiver registrerer medarbejdernes arbejdstid. Der har siden været stille omkring ratificeringen af EU-direktivet, men nu er der endeligt lidt nyt, hvilket vi behandler i dette blogindlæg.
Opsummering af sagen
I tilfælde af, at du ikke kan huske den tre år gamle EU-dom, eller at du ikke lige er helt opdateret, kommer her en opsummering:
I juni 2017 lagde den spanske fagforening, CCOO, sag an mod Deutsche Bank, da de mente, at banken skulle have et system, som registrerede medarbejdernes daglige arbejdstid, eftersom de mistænkte, at medarbejderne arbejdede for meget. Sagen blev også diskuteret i EU-domstolene, som slog fast, at alle medarbejdere har ret til en begrænsning af maksimal arbejdstid og til hvileperioder. Konkret har medarbejdere krav på:
- En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 48 timer inden for en fire måneders periode
- En minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer per døgn (24 timer)
- En ugentlig fridag
I 2019 afsagde EU-Domstolen så dommen, der slår fast, at medlemsstaterne skal afkræve at arbejdsgivere etablerer processer, der tilsikrer, at medarbejderes faktiske daglige arbejdstid registreres.
Hvor står vi i dag?
EU-direktivet er i stort omfang endnu ikke implementeret og er derfor ikke gældende i en lang række medlemslande, herunder Danmark. På nuværende tidspunkt er det endnu ikke besluttet, hvordan de nye regler bedst kan implementeres på det danske arbejdsmarked. Det er noget, som arbejdsmarkedets forskellige parter fortsat er ved at undersøge.
Der er ingen tvivl om, at det det langt fra er ukompliceret at indføre et objektivt system for tidsregistrering på det danske arbejdsmarked. Vi har forskellige overenskomster, er vant til en stor grad af fleksibilitet og mange har skiftende arbejdstider. Er det arbejdstid eller “interessetimer”, hvis en medarbejder besvarer mails eller taler i telefonen uden for normal arbejdstid? Og hvad med freelancere der arbejder for mange forskellige virksomheder? Det er komplekst, og det kan i visse situationer blive svært at opgøre, dokumentere og registrere.
Ikke desto mindre bliver det på et tidspunkt pålagt danske arbejdsgivere at implementere “pålidelige, objektive og tilgængelige systemer” til at registrere medarbejderes arbejdstid. På den måde er dokumentationen på plads, og det kan sikres, at medarbejderens arbejdstid ikke kommer i karambolage med den gældende EU-lovgivning.
Seneste nyt
Efter at der i over to år ikke var sket nævneværdige ting i forhold til definitionen og implementeringen af EU-direktivet, begyndte der så småt begyndt at komme skred i sagerne igen i slutningen af 2021. Her afsagde EU-domstolene nye afgørelser omhandlende, hvad der egentlig betragtes som arbejdstid. Hvis en medarbejder er “stand-by” og kan blive kaldt på arbejde med kort varsel, er der fx tale om reel arbejdstid, da medarbejderen ikke frit kan disponere over sin tid.
Vi ved endnu ikke hvornår loven træder i kraft i Danmark. Det bliver spået fra flere steder, at vi får mere information i løbet af i år, hvorefter loven kan træde i kraft på et tidspunkt i 2023. Vi følger naturligvis op på sagen, når der er nyt.
Hop på toget i god tid inden det forlader perronen
Ser vi bort fra det lovgivningsmæssige et øjeblik, er det vigtigt at huske, at tidsregistrering er et vigtigt komponent i ønsket om at skabe en forretning med overblik over økonomien i interne og eksterne projekter, kunder, klienter og sager. Så selvom lovpligtig registrering af arbejdstid ikke er gældende i Danmark endnu, kan virksomheder med fordel overveje, om de skal hoppe tidligt med på vognen og anskaffe sig en løsning til tidsregistrering. På den måde, er virksomheden foran, den dag lovgivningen bliver vedtaget i Danmark.
Udover at overholde gældende lovgivning, er der mange yderligere fordele ved tidsregistrering – både for medarbejdere og ledere. Nogle medarbejdere vil måske føle, at de bliver overvågede, og andre vil måske se tidsregistrering som en ekstra irriterende opgave. Tidsregistrering kan dog hjælpe med at holde overblikket over ens dag – især hvis der arbejdes på forskellige projekter eller sager. Det kan dertil forbedre kommunikationen mellem leder og medarbejder, hvis alle medarbejderes arbejdsindsatser er dokumenterede.
Interesseret i tidsregistrering?
Hos Visma Acubiz har vi udviklet en funktion til hurtig og enkel digital tidsregistrering. Funktionen gør det effektivt og hurtigt at registrere arbejdstimer, ferie, orlov, sygdom og tidsforbrug i forbindelse med interne eller eksterne projekter og kundesager. Løsningen er altså et digitalt redskab, som giver overblik over tidsforbruget i virksomheden og derigennem kan optimere ressourcetrækket.
For kort at opsummere: hvis du som virksomhed endnu ikke har styr på jeres tidsregistrering, står I lige nu med minimum to udfordringer; både i forhold til at leve op til kommende gældende EU-lovgivning, men i høj grad også i forhold til at have styr på jeres medarbejderes reelle tidsforbrug.
