5 apps, der får sendt dig flyvende afsted i 2023

Indhold

Nyt år. Nyt mig. Det er en virkelighed for mange, når kalenderen viser starten på et nyt år. Hvis du ikke er til store livsstilsændrende omvæltninger, som alligevel ikke holder mere end de første 14 dage, så kan dit arbejde og dine arbejdsvaner i stedet være et område, hvor du lægger din januar-indsats.

Hvis du, som så mange af os andre, er fan af en blød start i forhold til at ændre vaner, hvorfor så ikke starte med de lavest hængende frugter? Der er jo ingen grund til at gøre januar endnu mere grå og kedelig, end den i forvejen er. Vi har derfor trukket grenen ned for dig, så de frugter, der før var så flotte og uopnåelige, nu er lige til at plukke. Det har vi gjort ved at teste en urimelig mængde apps for dig.

Vi har kogt en liste ned til fem apps, som vi er overbevist om kan få sendt dig flyvende afsted i 2023. Vi starter med et par projektstyringsværktøjer og bevæger os mod en automatiseringsapp og en community-app.

Todoist

Hvorfor er der så mange apps til noget som i bund og grund kan ordnes med en gul post-it? Svaret er simpelt. Det virker ikke for alle. For nogen vil en post-it være verdens bedste og mest effektive værktøj, mens der for andre skal helt andre og mere sofistikerede projektstyringsværktøjer til. For sidstnævnte er Todoist et glimrende redskab. Todoist er en app, som efter eget udsagn sørger for at du aldrig mister styringen med dine vigtigste opgave. Med app’en kan du nemt organisere og prioritere dine opgaver og projekter, så du altid ved, hvad du skal arbejde på som det næste for at opnå dine fastlagte mål.

Der er som nævnt en endeløs række af alternativer til Todoist, men fordelen ved appen er, at den er skalerbar i forhold til dine behov.

App’en er gratis.

Google Tasks

Hvis du ikke bruger Gmail og Google Calendar, så skynd dig videre til næste anbefaling (medmindre du er så forandringsparat at et skifte af mailudbyder og kalender ikke skræmmer dig).

Som bruger af Gmail og Google Calendar får du nemlig adgang til en helt gratis to-do-liste-app. Det gør du af den simple årsag, at den figurerer som en naturlig del af både desktop- og mobilapplikationerne. Hvis dit temperament mere er til en stand-alone udgave, så kan du finde Google Tasks i Google Play og App Store.

App’en, eller funktionen i sig selv, er forholdsvis spartansk. Det er nemt og hurtigt at tilføje opgaver til din to-do liste, hvorimod organiseringen af opgaverne lader lidt tilbage at ønske. Det er muligt at sætte slutdato for konkrete opgaver, lave lister, beskrivelser, underopgaver og stjernemarkere opgaver. Og det er så også det. Men det kan også være nok, hvis du aldrig har brugt en app til at styre dine opgaver før.

App’en er gratis.

Microsoft to do

Microsoft to do er endnu et eksempel på en app, som måske giver bedst mening at bruge, hvis du arbejder i et dedikeret miljø. Den er dog ikke eksklusiv for dem, som befinder sig i et Microsoft-univers, Den kan via Zapier lokkes til at gøre alverdens ting og sager. Hvis du nu sidder og tænker “Zap…hva’ for noget”, så bliver spændingen udløst lidt længere nede.

Der er åbenlyse fordele ved at bruge den her app i Microsofts økosystem. For eksempel ved at alle e-mails, der er sat flag ved, i Outlook automatisk bliver tilføjet som opgaver på din to-do liste. Hvis du samtidig er bruger af Windows, kan du også nemt tilføje og skabe en ny to-do liste ved at skrive “add milk to my shopping list” i menuen Start. Så blive der automatisk dannet en to-do liste med navnet “shopping”, hvor punktet “Milk” står på. Det er da smart. Så hvis du er bruger af Windows og Outlook, så er det her helt sikkert en app for dig.

App’en er gratis.

Zapier

Her bevæger vi os lidt væk fra præmissen om et projektstyringsværktøj som sådan, men vi tillader os alligevel at tilføje Zapier, som i øvrigt udtales så det rimer på “happier”, til vores liste, da app’en kan automatisere en masse opgaver i forbindelse med eksekveringen af dine to-do’s.

Kort og godt fungerer Zapier (den findes desværre ikke som mobil app) som en mellemmand mellem dine apps, opgaver og data, og får på magisk vis det hele til at tale sammen – helt uden kode eller andre langhårede ting.

Mulighederne med værktøjet er så omfattende, at det næsten ikke er til at forstå. I bund og grund kan Zapier bruges til at udføre alle opgaver, som du normalt foretager dig manuelt. Det kan være, at du altid har ledt efter en smart måde at få den data, som du netop har indtastet i et Excel-ark til automatisk at blive registreret i jeres CRM-system. Det kan Zapier hjælpe dig med – endda helt uden at bruge kode.

Med få klik har du forbundet det pågældende Excel-ark til jeres CRM, og via Zapier sætter du også hurtigt en simpel logik op. Dvs. hvis Excel bliver opdateret, så gør Zapier netop det, du har bedt om. F.eks. at oprette et nyt kundeemne, opdatere en eksisterende kunde eller lignende. Ganske kort tid efter at du har sat denne smarte funktion op, begynder du så at tænke: “Hvorfor taster jeg overhovedet data ind i Excel-arket? Kan jeg ikke bare få det ind direkte via kilden?” Bingo. Naturligvis kan du det. Sæt i gang.

Hvis du bruger Zapier som enkeltbruger, får du de første 100 opgaver gratis hver måned.

Productboard

Vi bevægede os lidt uden for skiven med Zapier, og vi fortsætter derfor ufortrødent og går i en helt anden retning. For den sidste app, som vi har valgt at tage med i denne omgang, er lidt anderledes, da det er en community-app. Med app’en får du mulighed for at inddrage dine kunder i produktudviklingsprocessen. Det kan hjælpe udviklingsafdelinger med at få en dybere forståelse af, hvad de pågældende kunder ønsker at få udviklet, videreudviklet eller rettet på deres løsning.

Productboard er et fleksibelt værktøj, som giver udviklingsafdelingen værdifulde indsigter, der i sidste ende skal hjælpe virksomheder med at prioritere den konkrete udviklingsproces. Indsigterne kan blandt andet konverteres til konkrete roadmaps, som giver den pågældende kunde en ide om, hvad der kan forventes at blive leveret og hvornår.

Productboard koster $20 om måneden.

Og med denne forholdsvis nicheprægede app, afrunder vi vores lille sammenkog af apps, som vi mener du med fordel kan benytte dig af på daglig basis, hvis du ønsker at gøre din arbejdsdag lidt lettere i 2023.

Det er super, at I har styr på processerne!

Hvis I på et tidspunkt skal kigge jeres processer efter i sømmene, så har vi lavet et lille opslagsværk, som I eventuelt kan kigge i.

Hvis du udfylder formularen nedenfor, så sender vi et eksemplar til dig.

Den ultimative guide til: Expense Management
For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Få en gratis demonstration

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Godt at høre, at I har mestret Expense Management!

Lorem ipsum…

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Få en gratis demonstration

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.

Gratis og uforpligtende

For at udfylde formularen, skal du først acceptere vores marketing cookies.
Klik her for at tilpasse dine valg af cookies.