Hvad er SaaS?
For mange virksomheder giver brugen af SaaS fleksibilitet, tilgængelighed og sikkerhed. Der er flere overvejelser ifm. køb af disse cloud-baserede produkter.
Idet løsningen lagres i ”skyen”, skal virksomheden og brugerne ikke bekymre sig om installationer på computere, backups, opdateringer mv. Al den underliggende infrastruktur og data håndteres af SaaS-leverandøren.
Eksempler på SaaS er CRM-systemer, ERP-systemer, Expense Management-systemer som Acubiz. Af andre kan nævnes Dropbox, MailChimp, Microsoft Office 365 mv.
Fordele ved SaaS
Fordelene ved at anvende en SaaS-løsning er mange og inkluderer:
Økonomi: SaaS kræver sjældent store opstartsinvesteringer, og som regel foregår betalingen på månedlig eller årlig basis. Selvom betalingen foregår kontinuerligt hver måned eller hvert år, vil det oftest være billigere end en ”on-premise” software, hvor virksomheden selv skal dække omkostningerne ved selve indkøbet, IT-lønninger til vedligeholdelse og omkostninger forbundet med at sikre en høj grad af sikkerhed.
Tilpasning: Det er oftest muligt at skræddersy abonnementet til ens specifikke behov ved at til- og fravælge bestemte funktioner i løsningen. Dermed betales der kun for de funktioner der anvendes.
Skalérbar: Har din virksomhed brug for at øge eller mindske antallet af brugere, kan skaleringen ofte foretages meget hurtigt. (I Acubiz arbejder vi selv med både licenser (pr. bruger) og transaktioner, hvilket gør det nemt at styre forbruget.)
Tilgængelighed: Da løsningen er cloud-baseret, har du altid adgang til den fra en computer eller mobilenhed. Så længe du har en internetforbindelse, men det har langt størstedelen i dag. En anden fordel er, at dataen lagres i clouden, og derfor vil du ikke miste data, hvis der opstår en fejl på din egen computer eller mobilenhed.
Sikkerhed: Datasikkerhed vil ofte være et bekymringspunkt for virksomheder ved at vælge SaaS-løsninger, da ansvaret for datasikkerheden ligger eksternt. SaaS-leverandørens levebrød afhænger af, at de kan holde data sikkert, og derfor bliver sikkerheden som regel taget utrolig højt og kundedata bliver beskyttet ekstremt godt. Det er dog vigtigt at understrege, at din virksomhed, ved valg af leverandør, bør spørge ind til datasikkerheden og sørge for at lave en Data Processing Agreement (DPA).
Ulemper ved SaaS
Som udgangspunkt kan du ikke udføre arbejdet uden en internetforbindelse. Ud over denne potentielle ulempe, kan der opstå nedbrud på SaaS-leverandørens databaser. Se derfor efter løsninger og leverandører med en høj ”oppetid” og derfor en høj driftssikkerhed.
Ulemperne overskygges af de mange fordele, og derfor vil SaaS uden tvivl udbredes i endnu højere grad fremover.
Vil du vide mere?
Overvejer du at investere i dette, er der flere gode overvejelser omkring sikker og data du bør gøre dig. Du er også altid velkommen til at kontakte os for sparring omkring emnet eller om hvordan vi kan hjælpe dig med vores cloud-baserede service til udgiftshåndtering.