Hvad er kontoudtog?
Et kontoudtog er et dokument, der viser transaktioner på en specifik konto. På et kontoudtog får du derfor en oversigt over udgifter og indtjeninger.
Kontoudtoget er din mulighed for at få overblik over din økonomi – både som virksomhed og privatperson.
Med Acubiz får du en effektiv og automatisk fakturahåndtering lige ved hånden og derved bedre styr på og overblik over dokumentationen, så du får præcis bogføring.
Hvad kan du bruge dit kontoudtog til?
Du kan bruge et kontoudtog til at se, hvilke betalinger der går ind og ud fra din konto. På den måde får du et klart overblik over, hvor mange penge du reelt bruger. Det gør du ved at modregne dine indbetalinger med dine udbetalinger.
Har du et lån, vil du også kunne se på udtoget, hvor mange penge du indtil videre har nedskrevet din gæld med. Du kan samtidig se, hvor meget du mangler at tilbagebetale.
Som virksomhed kan du bruge kontoudskriften til at holde overblik over dine kunders ind- og udbetalinger. Skylder en kunde dig penge, eller har de noget til gode fra dig? Og passer det fakturerede beløb med den indbetaling, kunden har sendt dig?
Alt sammen hjælper et kontoudtog dig med at holde styr på.
Hvor finder du dine kontoudskrifter?
Det er formentlig ikke hver dag, du gennemgår dine kontoudtog. Men har du brug for at gå dine ind- og udbetalinger efter i sømmene, skal du vide, hvordan du får fat i oversigten.
Du kan både tilgå oversigten via din bank eller e-Boks.
Størstedelen af bankerne sender dit kontoudtog til din e-Boks. Du kan følge følgende trin:
- Logge ind
- Gå til “indbakke”
- Finde det digitale brev med kontoudskriften
Andre banker sender dine kontoudskrifter i digitale dokumenter i din netbank. Hvis du ikke kan finde dine kontoudtog i hverken netbank eller på e-Boks, kan du altid skrive til din bankrådgiver og få ham eller hende til at sende dem til dig.
Vil du vide mere?
Med en digital håndtering af dine fakturaer vil du få et større overblik, samtidig med at du har mulighed for at integrere direkte med et økonomisystem. På den måde vil du hurtigt kunne se, om faktura og ind- og udbetalinger på din kontooversigt stemmer overens.
Kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe dig godt i gang med at få automatiseret jeres udgiftshåndtering.
FAQ
Et kontoudtog er en oversigt, som pengeinstitutter bruger til at danne overblik over ind- og udbetalinger på konti. Det kaldes også en kontoudskrift.
Almindeligt bogføringsmateriale anbefales som regel at gemmes i fem år.