Acubiz overrækker gavechecks på i alt 20.000 kr. til Natteravnene Rudersdal og Skjold Gymnastikforening

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

2

minutters læsetid

I starten af januar fik Acubiz overrakt Rudersdals Erhvervspris for ’årets bedste forretningside’ af Rudersdal Erhvervs- og vækstråd. Som virksomhed i Rudersdal Kommune er vi enormt stolte af, at Rudersdal Erhvervs- og vækstråd har udvalgt os til denne pris. For Acubiz betragtes dette som en stor anerkendelse af, at vi som virksomhed leverer en service inden for expense management, som er til gavn og glæde for mange – også her i Rudersdal kommune, hvor vores hovedkontor befinder sig.

Med prisen fulgte også en pengegave med på i alt 10.000 kr., som vi er meget taknemlig for. Dog vælger vi at lade pengene gå videre og fordoble beløbet til 20.000 kr. Acubiz ønsker, at pengene skal være til glæde for foreningslivet i Rudersdal, som vi mener, bidrager yderst positivt til et sundt miljø i kommunen. Acubiz har valgt at donere pengene til Natteravnene i Rudersdal og Skjold Gymnastikforening, da de i vores øjne yder en stor og værdifuld indsats for Rudersdal børn og unge – og som tak til og anerkendelse af de mange frivillige, der sætter rammerne for gode og sunde forhold i Rudersdal.

Tirsdag den 24. januar fandt overrækkelsen af de to gavechecks sted. Acubiz’ CEO Lars de Nully kunne glædeligt overrække en gavecheck på 10.000 kr. til formand Anne Mejding for Natteravnene i Rudersdal, som anerkendelse for at skabe trygge rammer i Rudersdals natteliv. Ligeledes overrakte Lars fornøjeligt 10.000 kr. til formand Tina Morell Nielsen for Skjold Gymnastikforening, som også med stort engagement er med til at skabe et trygt og aktivt miljø i Rudersdal kommune, hvor børn og unge kan færdes og udfolde sig.

Under prisoverrækkelsen var både Natteravnene og Skjold Gymnastikforening mødt talstærke op for at tage imod de to gavechecks, som Lars de Nully overrakte dem på vegne af hele Acubiz.

Overrækkelse af gavecheck til Natteravnene
Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende