Acubiz er blevet udpeget som en ”Major Player” af IDC MarketScape for globale SaaS og cloud-baserede SMB rejseafregningsløsninger

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Amerikanske International Data Corporation (IDC) er den førende globale leverandør af markedsindsigt, rådgivning og events for IT-sektoren, telekommunikationssektoren samt hele forbrugerelektroniksektoren. IDC har for nyligt gennemført en leverandøranalyse af de ledende spillere på det globale marked for SMB rejseafregningsløsninger. Vi er glade for at kunne fortælle, at Acubiz er blevet udpeget som en ”Major Player” i IDC MarketScape: Worldwide SaaS and Cloud-Enabled SMB Travel and Expense Management Applications, Doc #US45655119, December 2019.

”Hos Acubiz arbejder vi hver dag for at innovere og simplificere administrative arbejdsprocesser for at mennesker og organisationer kan indfri deres fulde potentiale. Vores løsning eliminerer alt bøvlet med at håndtere rejseafregninger – både for medarbejderne og for økonomiafdelingen. Vi er stolte af at IDC MarketScape, efter en grundig analyse af vores løsning, har udpeget os som en Major Player i den aktuelle leverandøranalyse af SMB T&E løsninger. Det understreger vores position som en fremtrædende global spiller indenfor Expense Management kategorien”, udtaler Lars de Nully, Adm. direktør og grundlægger af Acubiz.

Om IDC MarketScape

IDC’s MarketScape er en model for leverandøranalyser, som er udviklet til at give et overblik over den konkurrencemæssige situation blandt IT-leverandører indenfor en specifik kategori. Metoden bag modellen bygger på en stram scoringsmodel, som baserer sig på både kvalitative og kvantitative kriterier, der resulterer i en grafisk illustration af hver leverandørs position i det pågældende marked. IDC MarketScape har en fast defineret struktur for en fair sammenligning af leverandørernes produkter og services, funktionalitet og strategi samt nuværende og fremtidige succeskriterier. Rammen giver også købere af teknologi en 360 graders vurdering af de respektive leverandørers styrker og svagheder.

Om Acubiz

Acubiz er en dansk fintech virksomhed. Siden 1997, har Acubiz været frontløberen indenfor Expense Management. Acubiz leverer teknologi og services, der simplificerer processen omkring medarbejder-relaterede udgifter og rejseafregninger. Krøllede og forsvundne kvitteringer samt de tidskrævende processer til at håndtere dem er fortid – med Acubiz håndteres alt digitalt via mobile applikationer. Vores Expense Management løsninger har omfattende funktionalitet og tager højde for alle delprocesser, der relaterer sig til medarbejder- og rejseudgifter samt de omkringliggende administrative opgaver. Det betyder, at løsningerne leverer betydelig værdi på tværs af en organisation.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Gratis og uforpligtende