3 fintech trends, vi kommer til at se i 2021

Del på linkedin
Del på facebook
Del på email

Skrevet af

4

minutters læsetid

Lad os starte, hvor vi slap sidste år. Her beskrev vi nemlig, hvordan AI i 2020 ville komme til at blive en megatrend. Det gjorde vi, fordi vi mente, at tilgangen og udbuddet af AI, virkelig ville komme til at rykke sig i 2020. Har det så gjort det? Ja, det vil vi faktisk mene, og det er ikke så længe siden at vi havde Dan Rose forbi til en snak om, hvor langt vi er kommet med AI. Dan Rose er CEO hos TodAI, og I forbindelse med hans besøg, optog vi en podcast, hvor han taler om, hvor langt vi reelt set er nået med AI.

Det leder os også hen til vores første forudsigelse for 2021, og her melder vi helt skråsikkert ud:

AI forbliver en megatrend

AI er kommet for at blive. Det må vi bare konstatere. Men hvor vil udviklingen på området helt konkret bevæge sig hen i 2021? Og hvordan ser det ud i relation til fintech, hvis man vil benytte sig af AI?

Vi tror, at mange virksomheder, som har vovet sig ud på de nye AI-territorier – f.eks. ved at have overladt deres kundeservice til en chatbot – de vil allerede begynde at tage de næste skridt i 2021. Det kunne f.eks. være ved at overlade en del af deres finans- eller økonomifunktion til en ”medarbejder” med kunstig intelligens. Det kunne meget naturligt være i en bogførings- eller godkendelsesproces, hvor data bliver aflæst automatisk fra et bilag eller en faktura, og herefter godkendt og bogført.

Det nye i den her proces i 2021 vil være, at i stedet for den RPA-funktion, som allerede i dag kan klare opgaven med at aflæse og videresende data, så vil en AI-funktion ikke alene aflæse data og overføre det til de pre-definerede felter i et økonomisystem, men den vil også kunne regne ud fremadrettet, hvordan den skal forholde sig til en lang række af variabler. Det gør AI-medarbejderen ved at have ”trænet” sin intelligens. Det vil sige, at den ved at udføre opgaver, bliver gradvist klogere på, hvordan den skal agere. For at få fyldt udbytte af en AI-medarbejder er det vigtigt, at der også er en AI-instruktør (et menneske) tilknyttet. Det er for at regulere AI-medarbejderens adfærd, hvis der f.eks. er tvivlsspørgsmål eller bliver begået fejl. Når AI-medarbejderen så har regnet ud – eller lært – hvordan et menneske ville have behandlet de forskellige typer af bilag og fakturaer, så vil den kunstige intelligens fremadrettet selv kunne tage stilling til, hvordan de indkomne bilag eller fakturaer skal behandles. Også selvom de ikke er kendt i økonomisystemet i forvejen.

Digitale banker

Den næste trend, som vi tror bliver stor, er digitale banker. Med en digital bank, der tænker vi ikke på de aktiviteter, som de traditionelle banker allerede har flyttet over i f.eks. netbank. Vi taler i stedet om en helt ny bankform, som udelukkende opererer online, og aldrig har gjort andet. De nye banker er også kendt som neobanker. Neobanker er startet af en ny generation af iværksættere, som kan konkurrere på nogle parametre, som er svære for eksisterende banker at være med på. Det kunne f.eks. være gebyrfrihed, som er nemmere at tilbyde, hvis der ikke er en bunke mursten og mørtel, som der skal betales for. I det hele taget er det meget af den her historiske ballast, som også omfatter at man som kunde tidligere var vant til, at man kunne gå ind fra gaden og foretage sin bankforretning i en filial, som ikke ligger neobankerne til last. Det er ikke fordi de traditionelle banker ikke er gode til at omfavne den nye digitale virkelighed, men der er bare lang vej fra den måde, som tingene er blevet gjort på i 100 år, og så til at operere 100% digitalt.

En anden af neobankernes fordele vil være, at de i højere grad end traditionelle banker, er villige til at tage nye teknologier til sig. Her tænkes der især på kryptovaluta.

Der, hvor neobankerne dog kan blive udfordret, det er i forhold til sikkerhed. For med en billigere pris hos en digital bank, så kommer der formentlig også et lavere niveau af sikkerhed. Men med den generelle digitale udvikling, og transformation, så bliver adgangen til bedre sikkerhedssystemer sikkert også nemmere for digitale banker – måske endda ved hjælp af AI, som selv kan tilpasse sikkerheden ud fra en uendelig række af variabler.

Alt i alt, så tror vi, at digitale banker, har en fremtid. Men om det bliver rigtig stort lige i 2021, det er ikke sikkert. Men i takt med, at flere og flere brugere af banker, aldrig har prøvet at betale et girokort før, eller har prøvet at møde personligt op i banken til et møde, så bliver det nok mere og mere udbredt.

Open Banking

Open Banking vil revolutionere banksektoren, som vi kender den i dag. For med EU-direktivet PSD2 (Second Payment Services Directive), som vi tidligere har taget under behandling på vores blog, vil der blive åbnet op for konkurrencen i banksektoren. Med PSD2 er det nemlig blevet muligt at give bankdata videre til tredjepart, og tredjepart kan herefter få adgang til en virksomheds – eller privatpersons – økonomiske oplysninger, og på den baggrund give et overblik og tjekke markedet for bedre priser på de ydelser, som man i forvejen forbruger. En slags pricerunner for bankydelser.

Direktivet kommer derfor til at åbne op for konkurrencen i banksektoren, og vi kan forvente at de bankprodukter, som vi gør brug af som privatpersoner, men også kortbetalinger- og løsninger til virksomheder, kommer til at blive billigere. Men er det så bare bankerne, som sætter priserne ned? Nej, det er det ikke. Bankernes indtjening kommer til at falde, men det vil ske i kraft af at nye spillere vil dukke op på markedet. Men bankerne kan på den anden side også udnytte, at det nu er muligt at samle de bedste bankprodukter for en potentiel kunde – eventuelt ved at omfavne fintech. Et tænkt eksempel kunne være, en platform, som sammenlignede bankprodukter, og som samtidig var ejet af en bank. Platformen skulle så, helt åben og ærligt, anbefale det produkt, som umiddelbart passer den individuelle kunde bedst – også selvom det er en konkurrerende bank som tilbyder det. Samtidig kunne platformen give anbefalinger til andre produkter, som banken selv tilbød, som også ville passe til den potentielle kunde. Det ville virke både troværdigt fra bankens side, og banken vil samtidig have skaffet sig en ny kunde – også selvom det ikke er til den ”fulde pakke”.

Det betyder ikke, at udbydere af fintech eller en platform som den ovennævnte, skal til at agere som banker i traditionel forstand. Men kunden eller brugeren af en given service, skal have oplevelsen af at blive serviceret ud fra sine behov – hver gang, og gerne ved hjælp af data. Og dem, der formår at skabe den oplevelse, vil være dem, som får mest ud af de nye muligheder med open banking.

Det er dog vigtigt i forbindelse med mulighederne med PSD2, at man som forbruger eller virksomhedsleder, er opmærksom på, hvem man giver adgang til sine bankdata. For der vil nemlig melde sig en masse nye spillere på markedet, og også spillere, som ikke nødvendigvis behandler dine data i din bedste interesse.

Acubiz bibliotek
Find og download e-bøger, whitepapers, webinarer mm. om alt inden for Expense Management.
Nyhed

Andre blog indlæg

Få en gratis demonstration

Gratis og uforpligtende