22 år med digitalisering af forretningsprocesser

Acubiz Expense Management

Med et farvel til papirbårne processer og et goddag til en moderne, digital proces er ideen om at forenkle virksomheders håndtering af udlæg og rejseafregninger stadig grundstenen for Acubiz – omend mere relevant end nogensinde før.

I mere end 30 forskellige lande hjælper Acubiz over 145.000 brugere med at opnå en lettere arbejdsdag gennem effektivisering af tidskrævende processer, hvor medarbejdere ellers tidligere skulle holde styr på bilag, kvitteringer og udlægstransaktioner. Det er vist ingen hemmelighed, at de færreste finder den manuelle proces underholdende. Acubiz’ automatisering af expense processen betyder derfor i langt de fleste tilfælde, at en virksomheds ressourcer kan bruges mere effektivt til andre værdiskabende aktiviteter.

Mere innovativ end dåbsattesten foreskriver

Inden for Expense Management kategorien er 22 år lang tid, og Acubiz kan i denne sammenhæng anses som gammel i gårde. Det er dog kun på vores dåbsattest, at alderen kan ses og mærkes!

I Acubiz er vi mere innovative end nogensinde før. Vi udfordrer status quo, lytter til kunders behov og reagerer på markedets signaler. Vi videreudvikler kontinuerligt vores Expense Management Service i højt tempo. Med Robotic Process Automation (RPA) som en komponent i løsningen, får kunderne f.eks. adgang til intelligente og automatiserede kontrolfunktioner, fraud detection og meget andet. Det betyder, at det bliver mere enkelt, at sikre overholdelse af regler og policies, ligesom arbejdsbyrden til manuel controlling af udgifter kan nedbringes. Allerede nu kan vi se de positive effekter af RPA hos flere af vores kunder, som oplever store tidsmæssige og økonomiske besparelser.

Fokuseret nytænkning fortsætter

CEO og stifter af Acubiz, Lars de Nully, plejer altid at sige, at ”forandringer er det eneste, som er sikkert”. Det ligger dybt i Acubiz’ DNA at være forandringsparat og dynamisk både organisatorisk og ift. produktudvikling.

Vores første løfte til markedet er derfor, at Acubiz forbliver fokuserede og investerer i yderligere udvikling af vores Expense Management Service. Den bedste viden om kundens behov findes hos kunden selv, og derfor er vores andet løfte, at vi lytter til omverdenens og vores kunders idéer, tager dem til os og udvikler dem yderligere.

Tak til alle som har bidraget og været med på vores fantastiske rejse indtil nu. Team Acubiz er lige så motiveret som altid, og ser frem mod en utroligt spændende fremtid.