De første kunder siger ja tak til momsrefusion

Acubiz har lanceret en ny service inden for momsrefusion. En service hvor Acubiz hjælper kunderne med at inddrive udenlandsk moms på rejseudgifter – og der er udsigt til at indkassere store beløb til kunderne. Momsrefusion er et supplement til Acubiz’ kerneforretning, der baserer sig på kundedata, Acubiz allerede er i besiddelse af.

Martin Bencher Group

Martin Bencher Group er kunde hos Acubiz og er blandt nogle af de allerførste, som Acubiz skal hjælpe med refusion af udenlandsk moms. Dorthe Skovgaard, CFO hos Martin Bencher Group, havde ikke svært ved at træffe beslutning om at indgå en aftale:

Vi hørte om Acubiz’ nye service inden for momsrefusion på Acubiz’ release seminar for nylig, og vi synes, det er en rigtig god måde at få mere ud af samarbejdet. Acubiz har allerede vores data, så vi slipper for selv at skulle bruge ressourcer på det”, siger Dorthe Skovgaard.

Acubiz har indgået en strategisk samarbejdsaftale med virksomheden Cash Back, som har 30 års erfaring med international moms. Ved at kombinere de to selskabers datateknologi bliver en stor del af det tunge arbejde med at hente udenlandsk moms på rejseudgifter muligt. Med funktioner som elektronisk hentning, elektronisk sortering og elektronisk listning er det et automatiseret system, der forenkler processen med tilbagesøgning af udenlandsk moms.

Det er primært hotel- og taxaudgifter afholdt i Europa, som vi kan få momsrefusion på. Vi har selv via SKAT søgt at få hentet udenlandsk moms hjem, men det slipper vi for nu”, siger Dorthe Skovgaard.

Pindstrup

Tomas Guldberg, CFO hos Pindstrup, har også sagt ja tak til Acubiz’ nye løsning inden for momsrefusion. Hos Pindstrup har man tidligere forsøgt at hente udenlandsk moms hjem, men det refunderede beløb stod ikke mål med indsatsen, fortæller Tomas Guldberg:

Vi sad manuelt med alle bilagene og brugte alt for meget tid. Igennem samarbejdet med Acubiz kan vi nu få momsen retur uden at skulle øge medarbejderantallet. Vi var meget tæt på at lave en aftale om momsrefusion med et andet konsulentfirma. Acubiz kom lige på det rigtige tidspunkt og havde den rigtige løsning. Enhver usikkerhed blev fjernet, efter vi havde talt med Cash Back koncernen,” afslutter Tomas Guldberg.